23948sdkhjf

En særlig fængslende opgave

Sanistål er leverandør til den nye anstalt for domfældte i Grønland. Byggeriet spiller sammen med den unikke natur, og det afspejler sig i valget af materialer.
Den nye anstalt i Nuuk bliver en af verdens smukkest beliggende anstalter, placeret midt i den grønlandske natur på en klippeskråning, hvor de indsatte fra deres celler får udsigt over fjorden.

Kontrasten mellem den barske og smukke natur er et gennemgående tema i byggeprojektet, og det afspejler sig blandt andet i materialevalget: beton, træ og corténstål. Valget af materialer er baseret på et ønske om at tilpasse hele byggeriet til landskabet. Det skriver Sanistål på sin hjemmeside.

En sjov opgave
Projektets storentreprenør er Permagreen, som Sanistål har haft et godt samarbejde med i mange år.

- Derfor henvendte de sig også til os, da de skulle løse denne ret specielle opgave, hvor vi ikke bare kan hive varer ned fra hylderne, men skal udvikle løsningerne sammen med flere forskellige samarbejdspartnere. Det er både sjovt og udfordrende, siger Henrik Nielson, salgschef i Saniståls Eksportafdeling.

150 ton corténstål
Byggeriets facade bliver på mere end 5.500 kvadratmeter, som skal beklædes med corténstål, leveret af Sanistål. Corténstål giver facaden et rustent look, fordi det hurtigt danner et rustlag. Derefter er den fortsatte rustdannelse op til otte gange langsommere end almindeligt stål.

Sanistål har haft en tæt dialog med Permagreen, underleverandør og projektets arkitekter omkring udformningen af de 150 ton corténstål, der skal leveres som 2.300 kassetter i mange forskellige størrelser helt op til 5 kvadratmeter og 125 kg. Opgaven har også betydet, at Sanistål skulle finde flere samarbejdspartnere, som kunne være med til at løfte opgaven.

- Stålet får vi for eksempel finklippet og bukket i kassetter hos en underleverandør i Nordjylland. Derefter pakkes det hele i containere, som fragtes til byggepladsen i Nuuk, fortæller Henrik Nielson.

Også andre leverancer
Flere af leverancerne til facaden er blevet udviklet fra bunden i samarbejde med leverandør og kunde – det gælder for eksempel de speciallavede gummiplader, der skal ligge mellem corténstålen, så den ikke tærer.

- Vi leverer næsten alt til facaden herunder isolering, profiler, specialmalede skruer, beslag, forankring og så videre. I samarbejde med en af Grønlands største VVS-installatører, HJ-Tek A/S, leverer vi også vand, varme, ventilation og sanitet til projektet, ligesom vi også har afgivet tilbud på flere andre produkter, siger Henrik Nielson.

Fakta
Anstalten i Nuuk bliver på 8.000 kvadratmeter og vil stå færdig i 2018. Den kommer til at huse 76 indsatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093