23948sdkhjf

Elmia-veteran: Sverige er et vigtigt marked for os

Hagens Fjedre har været med på den svenske underleverandør-messe i flere årtier.
Der er mange traditioner på Elmia Subcontractor. En af dem er, at mange udstillerede vender tilbage år efter år – og helst på præcis den samme plads.

Hagens Fjedre er efterhånden blevet fast inventar i messens hal C. Og der er en ganske bestemt grund til, at den nordjyske fjederproducent vender tilbage til Elmia – igen og igen.

- Fordi Sverige er et vigtigt marked for os!, konstaterer commercial manager Thomas Holm Jørgensen.

- Det er en vigtig og god messe for os. Vi forventer at møde nogle nye og også nogle eksisterende kunder, og jeg synes messen modsvarer forventningerne, uddyber han.

Hagens Fjedre har en lang historie i Sverige, og der er tale om et vigtigt marked for virksomheden. Derfor deltager man både på Elmia Subcontractor og på en række af Euro Expos messer rundt omkring i landet.

- Vi vil gerne sælge os selv på noget fleksibilitet, kvalitet og et bredt produktprogram, og det har vi gjort i år ved at tage to nye produkter med ind, forklarer Thomas Holm Jørgensen.

Metal Supply mødte ham onsdag morgen efter en førstedag, der var lidt til den stille side.

- Jeg synes, den var lidt stille, men om det skyldes vejret, ved jeg ikke. Morgenen er typisk langsom for os, fordi de fleste kommer ind i hal A og B og til sidst ender her inde i hal C, konstaterer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078