23948sdkhjf

Elmia Subcontractor: "Det er gået fantastisk"

Idé-Pro bruger den svenske underleverandør-messe til at please nye og gamle kunder.
Metal Supply var på jagt efter danske virksomheder med succesoplevelser på årets Elmia Subcontractor og blev henvist til Skive-virksomheden Idé-Pro.

- Det er gået fantastisk. Vi har talt med eksisterende kunder og nye kunder. Vi får altid et par nye kunder med hjem fra messen, lød det fra en glad salgschef, Morten K. Frandsen.

Han bemandede virksomhedens stand sammen med key account manager, Mogens Albæk, og de ser begge Elmia Subcontractor som en vigtig dør til det svenske marked.

- For det første har vi jo nogle eksisterende kunder i Sverige, som vi gerne vil møde, og der er messen jo bare lettilgængelig, for Sverige er jo et stort land. For det andet er vi her jo også for at finde nye kunder, forklarer Mogens Albæk.

- Vi vil gerne vise svenskerne, at vi er teknisk stærke, fleksible og rigtig dygtig på processerne. Vi har rigtig mange tekniske produkter især inden for plast, aluminium, zink, magnesium og så selvfølgelig prototyper, uddyber han.

I Sverige satser Idé-Pro både på de helt store industrikoncerner, men også på de mindre virksomheder.

- Vi er meget interesserede i automobilindustrien – specielt når det drejer sig om prototyper. Og så går vi ellers efter mindre virksomheder, som for eksempel skal bruge 200 emner om året og gerne vil have dem til at se ud som om, de er masseproduceret, siger Mogens Albæk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079