23948sdkhjf

To biomasseanlæg sender Linka Energy godt ind i 2017

Linka Energy kommer godt ud af 2016: Man har netop sat gang i opførelsen af to biomasseanlæg i Norge.

I Bardufoss i det nordlige Norge er Linka Energy gået i gang med at installere et 4,3 MW biomasseanlæg med 12 MW bioolie back up og nødstrømsgenerator. Det skal sikre, at de norske soldater på Rusta- og Hegglia-basen kan holde varmen.

Flisanlægget skal blandt andet opvarme flere kaserner samt administrations- og kontorbygninger, der alle er afhængige af varmen i det kolde nord, hvor temperaturen kan komme ned under 40 minusgrader.

Sammen med anlægget bygges et stort flislager med skraberanlæg, der medvirker til en konstant, stabil brændselstilføring til kedlen.

Anlægget er det femte og hidtil største anlæg, Linka Energy leverer til det nordnorske Forsvarsbygg.

4 MW nordøst for Oslo

Sideløbende med Bardufoss-projektet er Linka også leverandør af et større mobilanlæg til det norske industri- og beboelsesområde, Lahaugmoen, beliggende nordøst for Oslo.

Til at opvarme Lahaugmoen installerer Linka Energy et 4 MW mobilt flisanlæg, med 6 MW bioolie backup, der fungerer som et komplet, nøglefærdigt varmeværk i container.

Begge projekter er igangsat i slutningen af 2016, og skal afleveres i starten af 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078