23948sdkhjf

1,4 millioner øremærket automation i byggebranchen

Byggebranchen har brug for et teknologisk løft, der kan automatisere ensformige og tunge arbejdsopgaver

Byggeindustrien halter bagud på robotløsninger.

Så klar er meldingen fra Roboclusters formand Tom Togsverd og formand for Innobyg Michael H. Nielsen i en klumme i torsdagens udgave af Børsen.

Derfor har Robocluster, Innobyg og Brandbase rejst knap 1,4 millioner kroner fra blandt andet Industriens Fond til netop at optimere brugen af automationsløsninger på landets byggepladser.

Byggebranchen har gyldne muligheder for at implementere teknologiske løsninger i det daglige arbejde, fordi dette netop er præget af tunge, gentagne løft, der truer med at slide uhensigtsmæssigt på branchens arbejdsstyrke og desuden er tidskrævende og dyre i drift.

Et øget fokus på implementering af robotteknologi ville kunne aflaste medarbejderne og i samarbejde med robotterne, vil der kunne skabes bedre og hurtigere byggeløsninger med mindre slid på de ansatte, skriver Michael H. Nielsen og Tom Togsverd i Børsen.

Øremærket research

I dag er robotproducenterne for afventende i forhold til den konkrete efterspørgsel på robotløsninger fra byggebranchen, mens travlhed på byggepladserne er en udfordring for, at det konkrete behov for automation bliver udtrykt overfor producenten.

Det betyder, at automatisering på byggepladserne tegner sig for en forsvindende lille del af det daglige arbejde. Det er i dette mellemrum mellem producent og de kommende brugere af automationsudstyret, at de 1,4 millioner kroner skal falde for at binde de to aktører sammen via research og udvikling af robotløsninger til byggebranchen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.33