23948sdkhjf

Ingen krise i forsvarsindustrien

Efterspørgslen efter danske produkter inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien er uændret på trods af finanskrisen.
Optimismen er stadig i behold i forsvars- og sikkerhedsindustrien. Ifølge Børsen mærker langt de fleste af virksomhederne inden for denne branche nemlig intet til den økonomiske krise.

- Vi mærker ikke noget til nogen lavkonjunktur i den branche. De danske virksomheder er leverandører til udenlandske producenter af militært udstyr eller udstyr til sikring af personer eller bygninger og er derfor afhængige af ordrer derfra. Men det er vores fornemmelse, at det forløber nogenlunde uafhængigt af finanskrise og lavkonjunktur, fortæller Knud Hareskov fra netværksvirksomheden CenSec til Børsen.

Avisen har haft kontakt med talspersoner fra Systematic, Terma, Roshield og Falck Smidth Defence Systems, og de melder alle om stort set uændret efterspørgsel og dermed også uændrede vækstforventninger til 2009. Det skyldes dels, at mange virksomheder henter såkaldte modkøbsordrer, hvor udenlandske virksomheder er forpligtet til at afgive ordrer til danske virksomheder, når de leverer til det danske forsvar og dels, at slutkunderne, den militære sektor, ikke har de samme likviditetsproblemer som private virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078