23948sdkhjf

Faldende ordreindgang hos Siemens Wind Power

Den tyske vindmølleproducent lider under den afventende stemning på det amerikanske marked.
Første kvartal af regnskabsåret 2008/2009 blev ellers en lang optur for Siemens’ Energy-division, der primært beskæftiger sig med vindkraft. Omsætningen steg med imponerende 71 % til 713 mio. euro i forhold til året før, og overskuddet blev fordoblet til ca. 100 mio. euro. Det skriver Børsen.

Til gengæld ser det mere skidt ud med ordrebeholdningen, som ved udgangen af 2008 var faldet med 38 % i forhold til året før. Analytiker Henrik Breum ser det som udtryk for, at Siemens endnu ikke har tilstrækkelig geografisk spredning på sin afsætning, og her er det specielt det amerikanske marked, der driller.

- Siemens Wind Power er i fjor ekspanderet meget voldsomt i USA, hvor den aktuelle udvikling nu betyder, at også GE venter en nedgang i opstillingen af nye vindmøller på 14 %. Vestas har i Kina, hvor væksten fortsætter, stor kapacitet at trække på, og faktisk vurderer jeg, at Vestas generelt allerede er meget langt med at sikre sig ordrer svarende til den ventede omsætning i år. Vestas har omkring tre fjerdedele i hus, udtaler Henrik Breum til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126