23948sdkhjf

Maskinproducent lander rekordoverskud

Specielt en satsning på det amerikanske marked begynder at give resultater.

Vetaphone, der producerer maskiner, som gør det muligt at trykke på plastik, kom ud af 2016 med et overskud før skat på 19,9 mio. kr. Også omsætningen var rekordhøj i 2016, skriver JydskeVestkysten.

Fremgangen skyldes blandt andet, at man for øjeblikket har stor succes i USA. Her har man valgt at ansætte to sælgere i stedet for at sælge produkterne gennem agenter.

- Det er egentlig enkelt. For mig foregår salg mellem mennesker. Det har altid været mit mantra. 50 procent handler om produktet. 50 procent handler om tillid. Derfor er det vigtigt, at det er vores egne folk, der kommer ud i verden. Selvfølgelig er der ikke noget, der kommer af sig selv, men nu begynder snebolden at rulle, og det kan ses i resultaterne, siger direktør og medejer Frank Eisby.

Originalartikel: http://www.jv.dk/kolding/Rekordresultat-Broedre-tjener-millioner-paa-verdensmarkedet/artikel/2481248

Vetaphone A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 46,3 40,7
Resultat af primær drift  20,2 14,9
Resultat før skat  20,0 14,7
Årets resultat  15,5 11,2
Balancesum  38,8 34,6
Egenkapital  25,4 21,1
Antal ansatte  50 46
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098