23948sdkhjf

Cleanodan bliver til Steel Protection

Det efterhånden 53 år gamle firma Cleanodan har ved årsskiftet udskilt elektrolyse og udsyring og samtidig skiftet navn til Steel Protection A/S.
Steel Protection a/s er resultatet af en deling af firmaet Cleanodan. Den 1. januar i år er alle aktiviteter omkring elektrolyse og in-situ-udsyring samt selve navnet "Cleanodan" og det gamle telefonnummer blevet skilt fra.

Tilbage i de samme lokaler i Brøndby og Galten er firmaet Steel Protection a/s, som viderefører alle aktiviteter omkring kemikalier, vejsalt, vandbehandling, korrosion, bejdsning af sort og rustfrit stål, konsulentrådgivning etc.

Både i Brøndby og Galten har virksomheden store bejdsekar og kan håndtere emner op til næsten 7 meter i længden og 3 meter i bredden. Endnu større emner kan pasta- eller spraybejdses.

Samtidig med selve bejdseopgaverne rummer Steel Protection viden om rustfrit stål i almindelighed og korrosionsforholdene i særdeleshed.

Meget af den viden er opnået gennem Cleanodans kemiingeniør Claus Qvist Jessen og hans tid hos FORCE Technology, hvor han arbejdede med alle aspekter af det rustfrie stål.

Desuden har Steel Protection stor viden om typer samt brugen og doseringen af kemikalier til korrosionsbeskyttelse af køle- og kedelvandssystemer.

Virksomheden fortæller, at den derfor er i stand til at servicere kunderne lige så godt som før opsplitningen.

Kilde: Steel Protection. http://www.steelprotection.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076