Produktnyhed fra Kemppi
Kempact Pulse 2800 Automotive er Kemppis nyudviklede svejseapparat, som er specialdesignet til bl.a. ventilationsbranchen, autoreparation og MIG-lodning. Kempact Pulse 2800 Automotive er bl.a. ideel til svejsning af aluminium og galvaniseret 0,5-0,8 mm pladestål.
Kempact Pulse 2800 Automotive er Kemppis nyudviklede svejseapparat, som er specialdesignet til bl.a. ventilationsbranchen, autoreparation og MIG-lodning. Kempact Pulse 2800 Automotive er bl.a. ideel til svejsning af aluminium og galvaniseret 0,5-0,8 mm pladestål.
I den moderne industri anvendes galvaniserede materialer og aluminium i vid udstrækning, og Kempact Pulse 2800 Automotive er netop velegnet til svejsning i disse materialer. Maskinen har en maksimal effekt på 250 A ved en intermittensfaktor på 40 % og kan derfor anvendes til kraftige svejseopgaver og MIG-lodning af mange forskellige materialer.
Desuden er maskinens lette og kompakte design ideel til reparationsarbejdet i ventilationsbranchen, på bilfabrikker, på pladeværksteder og hos autoreparatører. Det er en lille og let enhed, som kan transporteres helt tæt på svejsestedet. WeldSnake svejsepistolen med 6 m kabel giver ekstra rækkevidde, og herigennem opnår svejseren endnu større fleksibilitet.
Alternative svejsemetoder i én maskine
Både MIG-pulssvejsning og synergisk MIG-svejsning er let med Kempact Pulse 2800 Automotive. Maskinen indeholder brugsklare programmer til synergisk svejsning og synergisk pulssvejsning til både lysbuesvejsning og MIG-lodning af stål og aluminium.
Pulssvejsning og MIG-lodning giver mulighed for produktiv svejsning af disse moderne materialer, uden at der opstår svejsesprøjt.
Maskinen er specialkonstrueret til at imødekomme ændringerne i industrien. Steen Bergstrøm, Kemppis direktør i Danmark, forklarer:
- Der er sket ændringer i mange brancher, og vi ser, at letmetaller kommer til at spille en større og større rolle. Derfor er der brug for specielle svejseprogrammer, som kan klare disse udfordringer. Kempact Pulse 2800 Automotive er en udvikling af vores Kempact Pulse 3000 og giver bl.a. ventilations- og autobranchen et ideelt redskab til svejseopgaverne. Svejsemaskinen leverer en rigtig flot finish, hvilket er særdeles vigtigt i disse brancher.
Takket være maskinens praktiske synergiske programmer er det let at indstille svejseparametrene, og selve svejsningen kan udføres hurtigt og effektivt.
Svejsere får nu nemmere ved at gennemføre svejseopgaverne med Kempact Pulse 2800 Automotive. Maskinens svejseprogrammer er ideelle til autoreparation, svejsning af aluminium og MIG-lodning af zinkbelagt stål. Kilde: Kemppi Danmark A/S. http://www.kemppi.dk