23948sdkhjf

HI Industri 2009 får sin egen unikke logistikrute

For både leverandøren og kunden er der store gevinster at hente ved en effektiv logistik, der sikrer, at rette produkt når frem til rette modtager i rette tid og mængde.
Det er de fleste enige om. Så spørgsmålet er i højere grad, hvilke teknologier der skal til for at opnå en optimal logistikløsning. Det kan man få en række kvalificerede bud på langs den unikke logistikrute, der vil indgå i HI Logistics, en af delmesserne under HI Industri 2009, som 1.-4. september finder sted i MCH Messecenter Herning.

På HI Logistics-ruten får de besøgende mulighed for at følge en vare gennem hele forløbet til distribution hos en virksomhed. Undervejs præsenteres man for de nyeste og mest perspektivrige og innovative logstikløsninger og –produkter, fx

Den førerløse truck , der følger plukkeren. Denne sparer tid ved ikke at skulle flytte trucken og kan derfor koncentrere sig 100 % om plukningen.

Voice Picking , som gennem plukkerens headset løbende informerer denne om, hvilke produkter han skal plukke hvor - og i hvor stort antal. Plukkeren kan derfor bruge begge hænder til plukningen, som således kan få hans fulde opmærksomhed.

RFID-tags , der automatiserer flowet af produkter i modtagelse og afgang til kunder. Hvilket øger sikkerheden for, at de rigtige produkter når frem til kunden.

GPS- og RTLS-systemer , der hjælper med til at finde produkterne ved automatisk at føre trucken hen til det sted, hvor hvert enkelt produkt skal placeres.

Forskellige teknologier spiller sammen
- Formålet med HI Logistics-ruten er dels at inspirere de besøgende til at optimere, effektivisere og udvikle logistikken i deres virksomhed, dels at vise, hvordan forskellige produkter og teknologier i praksis kan spille sammen, så man opnår de mest effektive og driftsikre logistiske løsninger, der kan bidrage til at skabe værdi for leverandører og kunder. Det er der stort behov for, ikke mindst i disse år, hvor konkurrencen hele tiden skærpes, og en velfungerende logistik derfor er en vigtig konkurrenceparameter, siger projektleder Mona Jakobsen fra MCH Messecenter Herning.

MCH Messecenter Herning opbygger HI Logistics-ruten i tæt samarbejde med en af Danmarks førende logistik-eksperter, Arne Rask fra konsulenthuset LOGISYS i Lyngby. Logistik-ruten vil endvidere få tilknyttet en række leverandører af logistikløsninger og -produkter.

Det drejer sig dels om en platin-innovationspartner, der vil komme til at stå i spidsen for HI Logistics-ruten, dels om fire guldpartnere samt et antal sølv- og bronzepartnere. Under messen vil der fire gange dagligt blive gennemført en rundgang langs logistikruten – med stop ved de enkelte innovationspartnere, der så kan præsentere deres respektive teknologier. Det samme får de lejlighed til på Speaker’s Corner, der oprettes til formålet.

Logistik – for både små og store
- Effektivitet på lageret er ikke kun for store virksomheder. Teknologierne og løsningerne er efterhånden så tilgængelig og billige, at de også er interessante for små og mellemstore virksomheder. Ja, selv virksomheder med fem-seks personer på lageret vil kunne bruge nogle af de løsninger, der præsenteres på det arbejdende lager langs HI Logistics-ruten til at få inspiration til at spare omkostninger og overholde miljø- og arbejdskrav. De besøgende får mulighed for at se forskellige løsninger. Og for innovationspartnerne bliver der mulighed for at præsentere de enkelte løsninger i et naturligt samspil med andre produkter og løsninger, som de også skal matche i dagligdagen ude på virksomhederne - og i en større sammenhæng, så de besøgende får en hel løsning med hjem, siger Arne Rask fra LOGISYS.

Kilde: MCH Messecenter Herning - http://www.mch.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094