23948sdkhjf

Atlas Copco vinder P&A Best Product 2008 Award

Atlas Copco sluttede på førstepladsen i kategorien ”Pumper og kompressorer” i den årlige konkurrence om Bedste Produkt organiseret af det tyske magasin P&A.
Et panel bestående af 6.000 læsere, hovedsageligt tyske produktions- og procesingeniører, valgte som deres favorit Atlas Copcos mest energieffektive olieindsprøjtede kompressorserie, den nye GA 90-160 kW. Med en kompressorløsning, der har et specifikt energibehov (SER) så lavt som 350 Joule/liter, giver GA’en et ekstremt lavt energiforbrug.

Listen over dette års vindere blev offentliggjort den 7. januar 2009. I første runde af konkurrencen deltog fem nye kompressorer, der var lanceret af tre andre fabrikanter. Første udvælgelse resulterede i mere end 225 nye produkter, som blev opdelt i 10 kategorier, der hver indeholdt 15-20 af de mest besøgte produktartikler online.

For producenter er en “Best Product Award” en af de højeste udmærkelser, man kan opnå i den europæiske industri. For industrien er det en pålidelig kilde til at finde frem til de bedste nye produkter på markedet i dag.

- Når firmaer ser et produkt med mærkaten Best Product Award Winner, så ved de, at det er blevet undersøgt af en række eksperter. Disse er de tekniske gennembrud, som industrien taler om -- og som vi alle ønsker at eje, bemærker Reimund Scherff, som er salgschef for Atlas Copcos oliefrie division i Tyskland, og fortsætter:

- Prisen bekræfter vores evne til at udvikle teknisk overlegne, innovative produkter, som giver brugerne i eksempelvis procesindustrien mulighed for at producere mere energieffektivt og med større output.

Det specifikke energibehov (SER) i den nye Atlas Copco GA serie (3,5 til 14 bar (e)) ligger i verdensklasse, idet strømforbruget er op til 11 % mindre end i de tidligere GA modeller. Der er en GA kompressorløsning med en indbygget vandudskiller med et specifikt energibehov (SER) så lavt som 350 joule/liter i henhold til ISO 1217, 3. udgave, bilag C (1996).

Kilde: Atlas Copco - http://www.atlascopco.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091