Lauritzen investerer i Nanonord
[i]Lauritzen-Gruppens holdingselskab, Vesterhavet A/S, investerer fem millioner kroner i det nanoteknologiske udviklingsselskab, Nanonord A/S i Aalborg.[/i]
Vesterhavets administrerende direktør, Bent Østergaard, begrunder investeringen med såvel Nanonords forretningsmæssige potentiale og et ønske om at støtte fremtidens danske videnssamfund.
Hos Nanonord, tæt ved Aalborg Universitet, er indrettet et førsteklasses rent-rum på 950 kvadratmeter med tilhørende nanoteknologisk udstyr. Og i løbet af 2004 flytter universitetets fysik- og nanoteknologi-institut ind i de samme lokaler, hvor der er i alt 3000 kvadratmeter til rådighed.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien