23948sdkhjf

Air-Tech auktion indbragte 19.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Under den netop afholdte Overfladedage-messe havde Air-Tech i år valgt at afholde auktion over en stk. GRACO NXT 70:1 malepumpe.
- Vi havde hos Air-Tech taget beslutningen om, at vi i stedet for at forære t-shirts og kuglepenne bort, som man ellers ofte gør på en messe, gerne ville prøve noget lidt andet. Så kom vi på idéen med at donere en pumpe til Kræftens Bekæmpelse, som også er en organisation, vi tidligere har støttet, og som vi synes virkelig gør en forskel for mange mennesker i dagligdagen. Samtidig vil vi selvfølgelig også gerne profilere, at vi hos Air-Tech gerne gør tingene på nye og spændende måder, fortæller Claus E. Jensen fra Air-Tech.

Messen igennem var der stor interesse og mange bud på auktionen. Vinder af auktionen blev Muehlhan A/S med bud på 19.000 kr. afgivet af indkøber Goran Skopljak.

- Vi synes, det var et utroligt flot tiltag fra Air-Tech at donere så stort et beløb. Derudover er Kræftens Bekæmpelse en organisation, som de fleste kan forholde sig til og en forening, som vi også gerne vil støtte hos Muehlhan A/S, udtaler indkøber Goran Skopljak.

Udover aktionen på pumpen havde Air-Tech sideløbende en konkurrence, hvor de besøgende kunne vinde en GRACO sprøjtemalepistol til værdi af 2.400 kr.

Kilde: Air-Tech - http://www.airtech.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085