23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Bach Composite Industry
Svend Bang Christiansen er tiltrådt som ny formand for bestyrelsen.

Bach Composite Industry er leverandør af kompositmaterialer til vindmølleindustrien.

Corona Packaging A/S
Svend Aage Mønsted (økonomidirektør I Danapak Flexibles A/S) er udtrådt af bestyrelsen. Han afløses af østrigske Gerhard Franta.

Corona Packaging fremstiller emballage i letmetal.

DISA Industries A/S
Kent Arentoft (direktør i Kata ApS er udtrådt af bestyrelsen). Han afløses af Anders Dommerby Kristensen, (CFO i Dansk Industri Syndikat), der samtidig bliver ny formand. Endvidere er Jan Arnold Johansen (administrerende direktør i DISA Industries) nyt bestyrelsesmedlem.

DISA Industries er totalleverandør til støberiindustrien.

H.P. Værktøj A/S
Carsten Henrik Ørssleff, Jørgen Valdemar Lauritzen Schou, Hans Roed Pedersen, Ivar Sverre Gundersen, Kristian Kolding og Lars Kousgaard Mikkelsen har alle forladt bestyrelsen.

De afløses af Lars Bladt (ny formand), Allan Malmos Jeppesen og Klavs Pedersen.

HP Værktøj A/S er en danskejet værktøjsgrossist.

Sauer-Danfoss
Fra 1. maj bliver Jesper V. Christensen ny vice- og finansdirektør i Sauer-Danfoss. Han afløser Karl J. Schmidt, der har været finansdirektør i Sauer-Danfoss siden 2002.

Den 39-årige Jesper V. Christensen har tidligere haft forskellige stillinger inden for Danfoss-koncernen. Hans nyeste betyder, at han får kontor i den tyske by Neumünster. Hydraulikvirksomheden Sauer-Danfoss har hovedsæde i Chicago, USA. Hovedaktionæren er Danfoss med hovedsæde på Als.

Skykon A/S
Knud Erik Rødbro, 54 år, er ansat som salgsdirektør og får ansvaret for kommercielle aftaler med partnere i vindindustrien. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i Schur Packaging Systems A/S.

Skykon leverer samlede løsninger inden for tårne og vindteknologi-komponenter til vindmølleproducenter.

Tibnor A/S
Søren Pliniussen afløser Tommy Winquist som administrerende direktør. Søren Pliniussen har siden 2006 varetaget jobbet som salgsdirektør for tyndplader i koncernen.

Tibnor er leverandør af stål og metaller til blandt andet byggeindustrien.

Vestas Wind Systems A/S
Arne Pedersen (administrerende direktør i Homasit A/S) er udtrådt af bestyrelsen. Nye er Olov Håkan Eriksson og Ola Rollé.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15