Martin Gruppen var dyr
[i]Datterselskabet Martin Gruppen kostede på Schouw & Co’s bundlinie.[/i]
Martin Gruppen fik et underskud på 34 mio. kr. i 2003 mod et overskud på 26 mio. kr. i 2002.
Schouw fik et samlet overskud på 172,2 mio. kr. mod 426,8 mio. kr. Resultatet for 2002 var dog påvirket af en indtægt på 381 mio. kr. fra salget af Schulstad.
At Martin Gruppen svigtede resultatmæssigt, forklarer Schouw ifølge ErhvervsBladet med en buket af ulykker: Væksten udeblev på svage europæiske markeder, i Martin Security Smoke (røgsikkerhedssystemer), i Mach lyd (lydsystemer), og der var hård konkurrence. Endvidere faldt dollaren, produktionseffektviteten på de nye fabrik i Frederikshavn var dårlig, og der var leveringsproblemer med nøgleprodukter. Det resulterede i kvalitetsproblemer i form af forsinkelse af nyheder og tilbagekaldelse af produkter.