23948sdkhjf

Flextek viste ny robotserie frem på VTM

Behovet for mindre og flytbare robotceller er stort, lyder det fra Flextek. På VTM blev den nye Flexrobot præsenteret.

Selvom robotterne stormer ind i de danske metalvirksomheder, så er behovet langt fra opfyldt.

- Vi fandt ud af, at der er et hul i markedet for mindre robotter, og det er baggrunden for, at vi har satset på serien Flexrobot.

Der forklarer Preben Nyhus, som er salgsingeniør hos Flextek, der viste Flexrobotterne frem på VTM-messen.

Det er Motoman, som leverer selve robotarmen til cellen, der kan løfte emner med en vægt på op til 12 kilo og en diameter på 140 millimeter.

- Ude i industrien er der flere steder stadig lidt usikkerhed omkring robotterne, og udgangspunktet for denne her robotløsning er, at den er nem at gå til. Og den er simpel, når det handler om omstilling, og så kan den flyttes rundt, siger Preben Nyhus.

Flytningen af robotten kræver ikke mere end en palleløfter, og så skal der naturligvis etableres en form for nulpunkt ved de maskiner, hvor robotten skal håndtere emner.

Samtidig er robotcellen installeret med et klapbord med plads til 96 emner. Bordet vippes væk i de situationer, hvor der skal køres manuelt på maskinerne.

- Denne her robotløsning kan sættes på alle maskiner, og cellen er meget nem at flytte. Vi sælger mange af de her prisbillige robotter, som er velegnede, når du har 20-50 emner i en serie, siger Preben Nyhus.

Han påpeger, at det for de fleste aktører i metalindustrien vil være oplagt at begynde ved drejebænken, når der skal automatiseres.

- Når vi sælger sådan en robot her, så kører vi altid det første emne ind sammen med kunden, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093