23948sdkhjf

Sanistål opjusterer

Sanistål vælger at opjustere forventningerne til året. Det er blandt andet en højere aktivitet i den jernindustrielle produktion i Danmark, der får koncernen til at skrue op for blusset.
Sanistål A/S tager nu konsekvensen af en rigtig god start på året og opjusterer forventningerne til resultatet for 2006.

Forventningerne er vokset efter det positive forløb af 1. kvartal 2006 samt gode resultater i april og maj. Dertil kommer, at der nu forventes realiseret ikke–budgetterede avancer ved salg af fast ejendom.

Ledelsen forventer derfor nu en omsætningsstigning i forhold til 2005 på ca. 10 % og et resultat før skat i niveauet 155 - 180 mio.kr. mod den hidtidige resultatforventning på 125 – 150 mio.kr.

Baggrunden for opjusteringen er blandt andet det høje aktivitetsniveau i byggeriet, og det forventes at fortsætte i samme gear i resten af 2006.

Samtidig forventes ståltonnagen nu at overstige 2005 niveauet som følge af større aktivitet i den jernindustrielle produktion i Danmark.

I øvrigt har koncernen besluttet at belønne medarbejdernes store indsats med aktier. Omkostningen på 7 mio. kr. er indregnet i årsforventningerne.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Sanistål A/S. Københavns Fondsbørs, http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078