Direktørskifte hos Skiold Mullerup
[i]Maskinfabrikken Skiold Mullerup A/S i Ullerslev skifter direktør i dag. [/i]
Carsten Poulsen, der har repræsenteret medarbejderne i bestyrelsen, afløser den 36-årige Samuel Valdorf. Samuel Valdorf forbliver i koncernen, hvor han overtager lederposten hos søsterselskabet Skiold Echberg A/S i Ikast, der fokuserer på svinefodringsanlæg, mens Mullerup har specialiseret sig i fodrings- og udsugningsanlæg til kvægbruget.
Ledelsesskiftet i Ullerslev er led i en organisationsændring i Skiold-koncernen, oplyser Carsten Poulsen til Fyens Stifttidende, og henviser til, at koncernen senere udsender en officiel meddelelse herom.