23948sdkhjf

Satair indgår millionaftale med Eaton Aerospace

Satair har indgået en ny global distributionsaftale med en af de store systemleverandører, Eaton Aerospace.
De nye produktlinier forventes at medføre en omsætning på 20-25 mio. dollars, når disse er fuldt indfaset. Aftalen er et resultat af Satairs aktive bestræbelser på løbende at udvide sin produktportefølje og styrke selskabets samlede produkttilbud til kunderne.

Indgåelsen af den nye globale og langt løbende distributionsaftale er en udvidelse af et eksisterende samarbejde med Eaton Aerospace, der blev indledt tilbage i 1991. Aftalen implementeres gradvist henover 2009/2010, efterhånden som eksisterende distributøraftaler ophæves, og Satair får opbygget de nødvendige lagre. Satair vil over aftalens løbetid betale en licens til Eaton Aerospace.

- Som i tidligere nedgangsperioder inden for luftfartsindustrien søger Satair også i den nuværende situation at jagte nye forretningsmuligheder. Det har vi traditionelt haft succes med, og derfor er jeg også glad for, at det nu er lykkedes at indgå en ny stor aftale med en god eksisterende samarbejdspartner. Aftalen betyder, at vi kan tilbyde vores kunder endnu flere produkter og skabe basis for vækst i omsætningen, siger John Stær, administrerende direktør i Satair.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078