23948sdkhjf

Nordplan og Univeyor Logistics Systems fusionerer

Med effekt fra 1. juli 2009 fusioneres Nordplan og Univeyor Logistics Systems. Hovedkvarteret for den samlede virksomhed vil være i Arden, mens Vipperød forbliver base for aktiviteterne inden for kørende reoler.
Formålet med sammenlægningen er at skabe en bredere funderet leverandør af kundetilpassede løsninger inden for opbevaring og intern logistik.

Siden Odin Equity Partners køb af Nordplan i 2006 har virksomheden styrket sin markedsposition på sit primære markedsområde inden for kørende reoler til offentlige og private kunder. Til kunder i industrien har Nordplan udover egne produkter haft et flerårigt samarbejde med Univeyor Logistics Systems, der leverer systemer og løsninger til optimering af intern logistik. Univeyor Logistics Systems har gennem det sidste års tid gennemgået væsentlige forandringer og står i dag med en stærk platform for vækst baseret på unikke produkter, kundefokus og stor teknisk indsigt.

- Det samlede Nordplan og Univeyor Logistics Systems vil tilbyde kunderne et bredere produktprogram, hvor Nordplans industriaktiviteter indgår i en perspektivrig ramme kombineret med en solid økonomisk platform, der gør det muligt at tage konkurrencen op mod europæiske aktører, skriver de to virksomheder i en pressemeddelelse.

I forbindelse med sammenlægningen fratræder Per V. Frederiksen efter eget ønske sin stilling som administrerende direktør i Nordplan A/S, og Niels Otto Andersen, der i dag er administrerende direktør i Univeyor Logistics Systems, overtager den overordnede ledelse af den sammenlagte virksomhed.

Nordplans aktiviteter inden for kørende reoler samles i en selvstændig forretningsenhed med Morten Andersen som ansvarlig. Morten Andersen kommer fra en stilling som administrerende direktør for Nordplans datterselskab i England og har mere end 25 års erfaring med forretningsområdet.

Kilde: Nordplan - http://www.nordplan.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114