23948sdkhjf

Rift om faglærte efter kæmpeordre

Terma A/S har skrevet en kontrakt med den britiske forsvarsvirksomhed BAE Systems, der kan gøre virksomheden med hovedkvarter i Lystrup (Århus) til en meget væsentlig leverandør til det amerikansk-britiske F35 Joint Strike Fighter projekt.
Ifølge adm. direktør Jens Maaløe kan der blive tale om en fordobling af beskæftigelsen i firmaets afdeling i Grenaa, der i dag har 60 Metal medlemmer blandt de 250 ansatte.

Det var en god nyhed for Metals tillidsmand Normann Nielsen at gå på ferie med:

- Problemet bliver bare at skaffe de mange faglærte. De medarbejdere, som blev ramt af afskedigelser i år, fordi flyprojektet blev udsat, har allerede i job andre steder. Lige nu slås vi med at skaffe opgaver til ventetiden, inden den ny ordre for alvor slår igennem om et år, for på den måde at holde på medarbejdere. Firmaet har brug for klejnsmede og mekanikere, som man selv uddanner for at sikre dem de nødvendige certifikater. Uddannelseschefen støvsuger allerede nu de tekniske skoler for at finde lærlinge. Vi har brug for industriteknikere og folk, der vil arbejde med plastmaterialer her og nu, siger Normann Nielsen.

Aftalen med BAE har en værdi på 1,5 mia. kroner over de næste 20 år, hvor Terma A/S er udset til at udvikle og fremstille højderorene til det ny jagerfly, skriver Jyllands-Posten i dag. Her kan man også læse, at danske GVA Group har fået en underleverandørrolle til Pratt&Whitney, der skal fremstille motoren.

Meldingerne fra flymessen i Farnborough lyder på, at de 1,5 mia. er et forsigtigt gæt, der kan blive til en langt større værdi for Terma A/S, der allerede har kontrakter for 100 millioner kroner i jagerflyets udviklingsfase.

Danmark, der har investeret 1 mia. i JFS-projektet, har endnu ikke valgt om fremtidens jagerfly skal være JFS, Gripen eller Eurofighter.

Kilde: Dansk metal. http://www.danskmetal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079