Direktørskifte i Xergi
Med virkning fra 1. september 2009 gennemfører Xergi, der producerer nøglefærdige biogasanlæg, en rokade indenfor direktionen.
- Med skiftet sætter Xergi fokus på såvel sin internationalisering som udviklingen af selskabets teknologiplatform. Selskabet bliver hermed væsentligt bedre rustet til gennemførslen af den portefølje af internationale biogasprojekter, der forventes realiseret i de kommende år, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Frank Rosager har mangeårige erfaring indenfor design, levering og servicering af turnkey energiprojekter i en række lande. Selskabets nye administrerende direktør Jørgen Ballermann der trækker på en lang kommerciel erfaring med internationale projekter indenfor vind og biogas, vil fremover stå i spidsen for selskabets kommercielle udvikling.
Kilde: Xergi - http://www.xergi.dk