23948sdkhjf

Højbjerg Maskinfabrik præmieret med automationspris

Dansk Robot Forening uddelte ved åbningen af årets HI Messe Automatiseringsprisen 2009. Vinder blev PTA-leder Jakob Kjærsgaard fra Højbjerg Maskinfabrik.
Prisen blev overrakt af skatteminister Kristian Jensen ved dagens åbning af HI 2009. Baggrunden er omfattende investeringer hos Højbjerg Maskinfabrik i blandt andet kantbukkere, maleranlæg og svejserobotter.

- HMF A/S undergår et paradigmeskift fra smedevirksomhed til industriproduktion, hvor håndværksmæssige dyder knyttet til enkelte arbejdsopgaver afløses af (eller i hvert fald suppleres med) seriefremstilling, der opfylder krav om definerethed i alle operationer og i den sidste ende kundens krav til emnernes nøjagtighed, hed det i dommerkomiteens udtalelse.

Et eksempel på Højbjerg Maskinfabriks øgede automatisering er en robotcelle udviklet til håndtering og svejsning af meget store emner. Her har man ladet to svejserobotter arbejde sammen og opnår dermed bevægelighed i 12 akser samtidigt. Denne bevægelighed skaber enestående muligheder for at bringe svejsesømme og svejsedetaljer i optimale svejsestillinger.

Modtager af prisen var Jakob Kjærsgaard, der er leder af fabrikkens produktionstekniske afdeling.

Dommerkomiteen bestod blandt andet af Knud L. Sant fra Proventia og Valcon, Kaj Ørndrup Nielsen fra Grundfos og Jacob Kyllesbeck fra Haldor Topsøe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12