23948sdkhjf

Kvindelige smede og store gnister på Metalmessen

[i]Kunsten rykker ind på Metal 2004 i Fredericia Messecenter, når Sanistål inviterer tre kvindelige smede fra Kvindesmedien til at lave et stort kunstværk i løbet af messen[/i]
Metal 2004 er en international messe for værktøj, maskiner og udstyr til jernindustrien. Det er her, fagfolk mødes. Og i denne branche er langt de fleste fagfolk af hankøn.

Men på Saniståls 336 kvadratmeter store stand rykker der noget så usædvanligt som tre kvindelige smede ind, og de vil under hele messen arbejde på et stort kunstværk, en metalskulptur, der vil tage form i løbet af de fem dage, messen varer.

- Det bliver spændende at følge kunstværket. Men det er ikke kun for kunstens skyld, at vi har inviteret de tre smede til at arbejde på vores stand. Det er i lige så høj grad for at vise bredden i vores store produktprogram. Eksempelvis leverer Sanistål både stål, værktøj, maskiner og arbejdsbeklædning til de arbejdende smede, forklarer marketingkoordinator Anna K. Mollerup, Sanistål.

De tre kvinder, der kommer fra Kvindesmedien, har i forvejen stor erfaring med netop at lave skulpturer i metal, og tilblivelsen af Saniståls skulptur skal nok blive lidt af et tilløbsstykke.

- Her har vi haft glæde af at trække på vores samarbejdspartner, Migatronic, der beredvilligt har stillet deres knowhow til rådighed, så udsugning, svejsemaskiner etc. er de helt optimale til den specielle opgave, fortæller Anna K. Mollerup.

For at give god plads til både de arbejdende kunstnere - og til at vise Saniståls store produktpalette - har Sanistål i år valgt at udvide deres stand-areal med en tredjedel i forhold til sidste Metalmesse. Der vil derfor også være god plads til at gå rundt og få demonstreret de mange forskellige værktøjsmaskiner og få en snak med medarbejderne fra Værktøjsmaskincentret.

Sanistål og de arbejdende smede finder man på stand A-0617.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078