23948sdkhjf

Siemens har vokseværk

Siemens Wind Power A/S er en vindmølleproducent i vækst. Alene medarbejder-staben er fordoblet inden for de seneste to år.
Siden tyske Siemens for knap to år siden overtog daværende Bonus Energy A/S har vindmølleproducenten skabt masser af arbejdspladser i Danmark.

Dengang havde virksomheden ca. 850 medarbejdere. I dag har knap 1800 mennesker deres daglige gang på virksomhedens fabrikker i Brande, Aalborg og Engesvang ved Ikast. Derudover beskæftiger virksomheden en række medarbejdere i Tyskland.

Der er netop ansat 20 nye medarbejdere i produktionen i Brande, og fabrikken er i gang med at ansætte yderligere 20 medarbejdere. Det er primært arbejdskraft til selve produktionen, der kommer let til Siemens.

- Det er flere år siden, at vi har annonceret efter medarbejdere til produktionen. Vi får mange uopfordrede ansøgninger fra kvalificeret arbejdskraft, og det er folk, der er i arbejde, siger Martin Olesen, kommunikationschef hos Siemens Wind Power A/S til Vejle Amts Folkeblad.

Martin Olesen begrunder ventelisten med, at man kan se, Siemens er en virksomhed i vækst, der samtidig har gode forhold for medarbejderne.

Siemens Wind Power A/S bliver dog også efterhånden mærket af den udfordring, som mange af virksomhederne i vindmølleindustrien kommer til at opleve i de kommende år. Nemlig at sikre en tilstrækkelig rekruttering af højtkvalificeret arbejdskraft.

- På andre områder søger vi arbejdskraft, blandt andre funktionærer, og der oplever vi efterhånden, at det bliver vanskeligere af skaffe medarbejdere. Lige nu gælder det især ingeniører, fortæller Martin Olesen.

Kilde: Vindmølleindustrien. http://www.windpower.org

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095