23948sdkhjf

Hver anden havvindmølle skal komme fra Siemens

Vindmølleproducenten vil sætte sig på 50 % af det kraftigt voksende marked for offshore-vindmøller.
I de kommende år er der udsigt til heftig kamp på havvindmølle-markedet. Hos Siemens kalkulerer man med, at der i 2030 vil være installeret en samlet kapacitet på 85 GW, og dermed bliver der tale om kraftig vækst sammenlignet med 2007, hvor der blot var installeret 1 GW offshore. P.t. sidder Siemens i førersædet, når det gælder salget af havvindmøller, og det agter den tyske vindmølleproducent at blive ved med. Det skriver Berlingske Business.

- Offshore-anlæg vil blive en meget, meget stor forretning for Siemens, konstaterer Andreas Nauen fra Siemens Wind Power.

Det er Siemens’ erklærede mål at blive verdens tredjestørste vindmølleproducent i løbet af de kommende tre år, men når det gælder havvindmøller er ambitionen endnu større. Her er målet nemlig at have en offshore-markedsandel på 40-50 %.

Hos konkurrenten Vestas tager man dog udmeldingerne fra Siemens med sindsro. Lederen af Vestas’ offshore-division, Anders Søe Jensen, ønsker ikke at sætte markedsandele på, men han understreger, at Vestas stadig forventer sig meget af offshore-markedet, og at man har et stærkt produkt.

Udover de to ”gamle kendinge” har også GE meldt sit indtog på offshore-markedet , ligesom tyske RePower også producerer møller til offshore-brug.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297