23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A.P. Møller – Mærsk
Camilla Funck Ellehave, 36 år, er udnævnt til direktør i A.P. Møller - Mærsk. Hun er p.t. ansvarlig for headquarters human resources, men tiltræder 1. november som HR manager for Maersk Ship Management i Singapore.

Dansk Iværksætter Forening
Direktør Susanne Kaufmann forlader direktørposten, som overtages af Nicolai Seest, der har været bestyrelsesformand de seneste fem år.

Dansk Iværksætter Forening er en non-profit interesseorganisation.

Gertsen & Olufsen
Jakob Olsson er udnævnt til international sales director, mens salgsdirektør Jakob le Fevre er udnævnt til product director for grøn teknologi.

Endvidere er salgsdirektør Jens Ulrik Nielsen udnævnt til product director for vibrationskompensatorer, mens Tim Blangsted er blevet ansat som sales & product director.

Gertsen & Olufsen er blandt andet leverandør til skibsindustrien.

Grundfos Management A/S
Ingelise Mose Bogason er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Hempel A/S
Jannik Ingemann Allentoft, 38 år, er udnævnt til group vice president med ansvar for global marketing og product management. Han har tidligere været ansat hos GN ReSound og Velux.

Hempel udvikler malingsløsninger til blandt andet skibe, vindmøller, boreplatforme, broer og kraner.

IBS Danmark A/S
Birgit Stoklund Noh er udtrådt af bestyrelsen. Camilla Elisabeth Eskman, Sverige og Carl Olov Mathias Pilhage, Sverige er begge indtrådt som medlem af bestyrelsen.

IBS udvikler supply chain-løsninger til blandt andet fødevareindustrien og elektronikbranchen.

Omme Lift A/S
Erik Brandbye er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Samtidig har Frode Wittendorff Lorentsen forladt bestyrelsen, mens Anna Ditte Neergaard Lorentsen og Henrik Wittendorff Lorentsen er kommet til.

Omme Lift beskæftiger sig med produktion og salg af personlifte.

Ramirent A/S
Heili Hannele Iisakka, Jan Vestergaard og Bror Mikael Öberg har forladt bestyrelsen og afløses af Hans Peter Dahlsten og Ulf Jonas Söderkvist.

Ramirent udlejer maskiner og materiel til blandt andet byggeriet og industrien.

Wärtsilä Danmark A/S
Tage Krister Blomberg, Finland er udtrådt af bestyrelsen. Carl Christoph Eric Vitzhum Von Eckstädt, Finland er indtrådt som formand for bestyrelsen.

Wärtsilä udvikler motorer til blandt andet skibsindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.299