23948sdkhjf

Unikke betonkonstruktioner på vej

En række forskningsinstitutioner og private virksomheder vil i samarbejde forsøge at finde nye metoder til produktion af unikke betonkonstruktioner. Det synes Højteknologifonden er en rigtig god ide, og derfor har de bevilget 6, 4 mio. støttekroner til projektet.
Højteknologifonden har igen været ude at dele millioner ud. 13 projekter ud af i alt 27 ansøgninger fik bevilget støttekroner på i alt 114 mio. kr. Projektet med fokus på udvikling af nye metoder til produktion af nye betonelementer har fået tilsagn af fonden. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

Firkantede betonelementer støbt efter samme standard bliver sprøjtet ud i millioner af ton hvert år, og det er de blevet siden byggeriets industrialisering, men nu skal robotter konstruere alternative støbeforme, så der kan skabes mere kreativ og individuel arkitektur til en overkommelig pris.

Projektet skal løbe over tre år, og målet er at konstruere alternative støbeforme ved hjælp af robotter og designe beton til selv at flyde ud i formerne. På den måde produceres betonkonstruktionerne efter arkitektens anvisninger.

Det private firma Giben Scandinavia A/S og Mærsk Mc-Kinney Møller Institutet på Syddansk Universitet deltager i projektet, skriver avisen. Begge er førende, når det gælder automatiseret programmering af robotter til individuel produktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078