23948sdkhjf

Topchefer: Danmark skal satse på industrien

Topchefer for førende danske industrivirksomheder kommer nu med et nyt og markant udspil om at skabe ny vækst og velstand herhjemme.
Danmark skal fremover i langt højere grad end tidligere satse på at beholde virksomhederne inden for fremstillingsindustrien. Al snak om solnedgangserhverv må forstumme.

Det slog 25 topchefer fra førende danske virksomheder fast, efter at de i et døgn havde diskuteret og derefter nedfældet et nyt erhvervspolitisk udspil om, hvordan vi kan forhindre, at al industriel produktion forsvinder ud af landet.

Topcheferne fra virksomheder som NKT, Grundfos, Danfoss og Coloplast kom på DI’s Future Production Camp op til weekenden med en hel stribe konkrete forslag til, hvad de selv og deres organisationer kan gøre, og hvad samfundet kan gøre for at bevare fremstillingsindustrien i Danmark. I overskrifter ser forslagene sådan her ud:
  • En mere effektiv og fremsynet ledelse
  • Danmark skal satse på udvalgte industrielle kraftcentre (fx Sillicon Valley)
  • Prioriter forskning og uddannelse der gør Danmark til den bedste fremstillings-nation i verden
  • Danmark skal være landet, hvor nye forretninger opstår
  • Skab et fremtidsorienteret og konkurrencedygtigt arbejdsmarked

Mens servicesektoren og tjenesteydelser tegner sig for en voksende del af arbejdspladser og eksport, så er fremstillingsindustrien vigende.

Problemet er, at når stadig flere arbejdsopgaver outsources til eksempelvis Fjernøsten, så forsvinder forskning i produktionsteknologi og dermed også dansk know-how opbygget over mere end 100 år.

- Men Danmark kan ikke leve alene af service og tjenesteydelser; fremstillingsindustrien tegner sig for en samlet årlig efterspørgsel hos resten af det danske erhvervsliv på 150 mia. kr. Derfor rammer det hele erhvervslivet og dermed den danske velstand, hvis fremstillingssektoren fortsat forsvinder til udlandet, siger direktør Bolette Christensen, DI.

Forslagene bliver nu afleveret til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

Blandt de vigtigste brancher inden for fremstillingssektoren herhjemme er målt på eksport: vindmøller, pumper, fødevarer, maskiner og lægemidler.

Kilde: DI - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.75