23948sdkhjf

Vestas skal levere 47 vindmøller til Spanien

Vestas har modtaget en ordre fra spanske Parques Eólicos San Lorenzo på 47 stk. V90-2,0 MW vindmøller. Det er den første ordre, som den spanske developer har placeret hos Vestas.
Vestas har modtaget en ordre på 47 vindmøller til Spanien. Ordren omfatter turnkey leverance af to vindkraftværker, Vestas Online Business Scada overvågningssystem samt en femårig service- og vedligeholdelsesaftale.

Levering af vindkraftværkerne påbegyndes i foråret 2007 og forventes afsluttet i foråret 2008.

Regionen har et meget stort vindpotentiale, og forventningerne til vækst for de kommende år er meget positive. Castilla y León-regionen betragtes som en af de mest lovende regioner i Spanien. Regionen har allerede installeret 1.900 MW, og målet for installeret vindenergi er på 6.000 MW.

Vestas indviede i juli 2006 en nacelle montagefabrik i Villadangos del Páramo. Fabrikken har en årlig produktionskapacitet på 300 naceller og en arbejdsstyrke på 140 medarbejdere. Alle naceller til de to projekter vil blive produceret på fabrikken i Villadangos del Páramo.

- Støtte og engagement i forhold til vindkraft i Castilla y León-regionen er et eksempel til efterlevelse i vindindustrien, og ordren på de to vindkraftværker er en yderligere styrkelse af Vestas’ aktiviteter i regionen, siger Ebbe Funk, adm. direktør for Vestas Mediterranean A/S.

Vindkraftværkerne har en årlig estimeret produktion på 255.000 MWh, hvilket svarer til en årlig besparelse af CO2-udledning på 139.740 tons.

Kilde: Vestas Wind Systems http://www.vestas.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141