23948sdkhjf

Plastindustrien til karrieremesse - se billeder

Jagten var sat ind efter plastingeniører på DTU.

Plastindustrien var på plads til DSE Messen på DTU i Lyngby den 5-6 april for at fortælle de studerende om deres karrieremuligheder inden for plastproducerende virksomheder, samt hvad plastmaterialer åbner af muligheder.

- Der er enorm stor rift omkring de dygtige ingeniører lige nu. Det betyder, at hvis vi som branche skal sikre, at de unge vælger netop os og vores virksomheder, så skal vi være derude og møde dem, tale med dem og vise de helt konkret, hvad vi kan tilbyde dem. Det er DSE Messen et helt oplagt sted at gøre, siger Asbjørn Lindsø, kommunikationschef i Plastindustrien, der også var til stede på messen.

Desuden var det formålet få skabt dialog mellem studerende og virksomheder, der måske kan føre til konkrete samarbejder mellem virksomheder og studerende eksempelvis i form af studieprojekter.

En stand – seks virksomheder
Plastindindustrien havde opstillet en fælles stand for dem og seks virksomheder, der talte Fiberline Composites A/S, Gerresheimer, Thermo Fischer Scientific, HBN Teknik, DBI Plastics A/S og Arburg.

Brancheorganisationen anslår, at de alt i alt haft konkret dialog med 300-400 studerende i løbet af messens to dage.

- Vi oplevede en enormt stor interesse og nysgerrighed fra de unge på messen. Både i forhold til plastfaglige omkring hvad materialerne kan og i forhold til det mere karriereorienterede – hvilke jobs vi har, hvilke typer af ingeniører vi søger osv. Det lover rigtig godt for vores videre kampagneindsats, siger Asbjørn Lindsø.

DSE Messen på DTU i Lyngby er Danmarks største job- og karrieremesse med hele 10.000 besøgende studerende og nyuddannede. Messen strækker sig over to dage og giver dig hvert år mulighed for at møde mere end 140 virksomheder og organisationer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.411