Højere løn til danske metalarbejdere
Den øgede produktivitet er hovedargument for at Dansk Metal opfordrer sine medlemmer til at kræve mere i løn.
Den danske produktivitetsvækst har været højere end den tyske siden 2000, men det hænger sammen med, at det danske arbejdsmarked er langt mere fleksibelt. Beskæftigelsen hænger nøje sammen med lønudviklingen. Hvis den danske lønudvikling havde været parallel med lønudviklingen hos Danmarks samhandelspartnere, så ville beskæftigelsen
være faldet med 15000 færre siden 2001, viser beregninger foretaget i den makroøkonomiske model Mona foretaget af Danske Bank.
»Det er denne afvejning, man skal være opmærksom på. Når lønmodtagerne kræver lønstigninger, der medfører tab af konkurrenceevne, så koster det danske arbejdspladser. Ofte har man indtryk af, at lønmodtagerorganisationerne ikke fuldt ud erindrer denne sammenhæng, når der formuleres lønkrav,« siger Steen Bocian, chefanalytiker Danske Bank. Han hæfter sig omvendt ved, at de decentrale lønforhandlinger har haft gunstig effekt på konkurrenceevnen. På mandag ventes afstemningsresultatet for årets centrale overenskomstforhandlinger, derefter går de decentrale forhandlinger i gang på minimallønsområdet.
Regeringens forårspakke er tidligere blevet brugt som et argument mod større lønkrav, da den skal sikre lønmodtagere flere penge mellem hænderne. Metal hæfter sig i stedet ved, at toplederne får større og nye bonusordninger, så snart der er gode resultater i hus.
