Nordhavn halverer overskud og flytter til Randers
Motorleverandøren fastholder sorte tal på bundlinjen på trods af de usikre tider i den internationale skibsindustri.
På bundlinjen endte Nordhavn med et overskud på 3 mio. kr. mod 6 mio. kr. i 2007/2008.
Flytter til Randers
Samtidig sætter Nordhavn gang i en større omorganisering, hvor produktionen og de 50 arbejdspladser i Århus rykker til Randers.
- Mens vi venter på en begyndende optur i konjunkturerne, har vi valgt at koncentrere betydelige ressourcer på at styrke konkurrencekraften. For at opgradere vore produktionsfaciliteter har vi besluttet at flytte den samlede virksomhed fra Århus Havn til Randers, udtaler administrerende direktør Claus Søgaard til Børsen.
Flytningen effektueres efter planen i løbet af sommeren 2010, og de nye lokaler ligger lige op ad motorvej E45.