23948sdkhjf

Højeste aluminiumpriser i over otte år

[i]Prisen på aluminium har nået det højeste niveau i otte et halvt år. Stigningen kommer efter massive kinesiske opkøb af aluminiumfutures.[/i]
På London Metal Exchange, LME, sluttede aluminium den 15. april i 1.806 dollars pr. ton. En stigning på 15 dollars i forhold til dagen før og det højeste niveau siden september 1995.

Prisstigningen på aluminium står i kontrast til fald på andre rene metaller. Især zink som faldt med 325 dollars til 8.425 dollars pr. ton. Med en stigning på ti procent over de foregående tre uger er aluminium løbet fra andre rene metaller, som har ligget stabilt, efter de i sidste måned nåede det højeste niveau i mange år.

Alligevel kan prisen på aluminium stige yderligere efter forlydender om, at et kinesisk forsøg på at øge produktionen er løbet ind i problemer. Det store land har været udsat for svigt i energiforsyningen, og det har sat gang i spekulationer om, at Kina kan gå til en status som nettoimportør i aluminium i løbet af det næste kvartal.

Aktuelle produktionstal fra USA viser, at landets produktion af aluminium er faldet med 9 procent i forhold til samme periode sidste år. Oplysningen kommer samtidig med at den amerikanske efterspørgsel på aluminium stiger hurtigere end hidtil forventet.

Kilde: Jern- og Maskinindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063