23948sdkhjf

Juleordrer til Vestas

Juledagene bød på to nye ordrer til den danske vindmølleproducent; 96 MW til en polsk kunde og 140 MW til projekter i Bulgarien og Rumænien.
Onsdag den 30. december modtog Vestas en ordre på 48 stk. V90-2.0 MW-vindmøller til flere forskellige steder i Polen. Ordren er modtaget fra det tyske selskab Prokon. Levering af møllerne vil finde sted i løbet af 2010 til 2012.

- Vi har i mange år haft et succesrigt samarbejde med Vestas på det tyske marked, så for os er det kun naturligt også at vælge Vestas som partner til vores første projekter i Polen, udtaler Carsten Rodbertus, administrerende direktør for Prokon.

140 MW til Rumænien og Bulgarien
Umiddelbart før jul modtog Vestas endnu en ordre; 50 V100-1.8 MW og 25 V90-2.0 MW-vindmøller til Bulgarien og Rumænien. Ordren er modtaget fra Global Wind Power.

- Vi glæder os meget over denne nye kontrakt med Global Wind Power, og vi sætter pris på det fortsatte samarbejde med denne kunde gennem mange år. Global Wind Power har installeret mere en 400 MW Vestas-teknologi, og vi sætter stor pris på deres tillid til Vestas' business case certainty, siger Hans Jørn Rieks, President for Vestas Central Europe.

Installation af vindmøllerne påbegyndes i 2010, og projekterne forventes idriftsat i løbet af 2010.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156