23948sdkhjf

Kirkholm Maskiningeniører har opgraderet CERN-partikelaccelerator

HIE-ISOLDE (High Intensity Energy-ISOLDE) er en af acceleratorerne ved verdens største center for partikelforskning, CERN, der er placeret på grænsen mellem Schweiz og Frankrig.

Alverdens forskere strømmer til for at udføre forskellige eksperimenter inden for partikelfysik på CERN’s testfaciliteter.

Gennem otte år er ISOLDE-acceleratoren blevet udbygget og opgraderet for at opnå endnu højere energier og mere intensitet end tidligere.

Kirkholm Maskiningeniører har været med i det omfattede HIE-ISOLDE-projekt og har udviklet justeringsmekanismer.

Justeringsmekanismernes funktion er at positionere hovedkomponenterne i maskinen, der accelererer partikelstrålen op til 15% af lysets hastighed. Faktisk kan justeringsmekanismerne positionere to ton med en præcision på 0,05 millimeter – det er på trods af, at de ikke fylder mere end en stor skotøjsæske.

For nylig er de to første moduler, der hver indeholder to af Kirkholm Maskiningeniørers justeringsmekanismer, blevet installeret.

Forskere har nu taget den stærkere og forbedrede accelerator i brug til international grundforskning, og senere vil flere moduler blive installeret på HIE-ISOLDE.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082