23948sdkhjf

Fuld damp på kedlerne hos AB&CO

Hos AB&CO TT Boilers mærker man lige nu en stærkt forøget efterspørgsel på sine kedler uden kedelpassere. Det skyldes blandt andet indskrænkninger i virksomhedernes produktion.
AB&CO TT Boilers sælger godt i øjeblikket. Det er især virksomhedens små og mellemstore dampkedler, der efterspørges, hvilket i høj grad hænger sammen med et særligt koncept, der gør, at kedlen efter installation ikke kræver en kedelpasser.

Men udover at kedlerne er billigere i drift efter installation, så er der en anden årsag til, at kedlerne i øjeblikket går som varmt brød.

Indskrænkninger og energibesparende omlægninger
- Der er tilsyneladende en generel tendens til, at mange virksomheder overvejer udskiftning af deres mindre og mellemstore kedler, som de har stående i dag. Årsagen er, at mange virksomheder har oplevet indskrænkninger i produktionen, lyder det i en pressemeddelelse fra virksomheden.

- Mange har også foretaget energibesparende omlægninger i produktionen, hvilket får betydning for de eksisterende kedler, der er blevet for store med et stort energitab under stilstand og start/stop som følge, tilføjes der.

En ekstra stimulering til at anskaffe sig energirigtige kedler er også, at det for øjeblikket også er muligt at få tilskud til energibesparende foranstaltninger.

Grønt image og varmegenvinding i højsædet
Endelig er hensynet til det grønne image blevet en af de afgørende argumenter for minimering af energiforbruget hos virksomhederne.

- Sidstnævnte betyder faktisk mere for de mindre virksomheder i dag, end man umiddelbart ville tro, selvom denne effekt ikke er målbart på kort sigt, lyder det fra AB&CO.

Således oplever AB&CO samtidig en meget stor interesse for andre typer projekter med procesvarmegenvinding - ikke kun lige omkring kedlen, men fx ombygning af eksisterende procesvarmeanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095