Agramkow etablerer sig i Kina
[i]Sønderborg-virksomhed vil ikke kun sælge til køleskabsindustrien på det største enkeltmarked. Også nye muligheder i Indien og Japan.[/i]
- Vi har i over 10 år haft en partner i Kina, som nu vil koncentrere sig om sin kerneforretning. Det giver os lejlighed til at få alle vore forretninger repræsenteret, efter at vi hidtil primært har haft vore kunder blandt køleskabsfabrikker. Vi tænker nu auto- og aircondition-markedet ind i strategien, siger Peter Rathje.
Kineserne køber køleskabe, aircondition, mobiltelefoner, tv og biler i et rasende tempo, og Agramkow kan ud over at levere produktionsudstyr til tre af områderne give det kinesiske miljø en hjælpende hånd.
- Miljøet er en af kinesernes helt store udfordringer i disse år, og vi forbereder et stort miljøprojekt med udstyr til at omstille produktionen og til at indsamle og måske genanvende kølemidler, siger Peter Rathje til Erhvervsbladet i dag.
Kilde: Jern- og maskinindustrien