23948sdkhjf

Opkøb af Roug skaber nye arbejdspladser

Det amerikanske opkøb af den midtjyske tårnproducent Roug A/S skaber godt 150 nye arbejdspladser i ambitionen om at blive blandt verdens førende leverandører inden for vindmølleindustrien.
Det er det amerikanske Hendricks Holding Co. Inc., der står bag opkøbte af Herning-virksomheden, som har fremstillet mølletårne siden 1982.

- Dette er vores chance for at få del i nogle af de dygtigste medarbejdere inden for produktion af vindmølletårne. Man er nødt til at komme til Danmark, hvis man vil være i industrien. For os er det en mulighed for at blive én af verdens førende leverandører inden for industrien, siger Jeff W. Stentz, adm. direktør i Hendricks Holdings, til TV/MIDT-VEST.

Det nye Hendricks Industries ApS har endnu svært ved at afsløre detaljerede planer for, hvad der skal ske. Men der er ingen tvivl om, at den nye ejer - med amerikanske Ken Hendricks i spidsen - kaster sig ud i nye investeringer.

- Vores planer inkluderer udbygning af faciliteter i forbindelse med overfladebehandling af tårnene og en fordobling af medarbejderstaben, der pt. tæller ca. 150 medarbejdere. Desuden har vi allerede taget de første små skridt i forhold til at etablere en ny tårnfabrik i Iowa, USA, siger Jeff Lauritzen, adm. direktør hos Roug, der fortsætter som direktør.

Personligt er Jeff Lauritzen glad for, at Ken Hendricks har valgt at købe Roug.

- Det er meget positivt for virksomheden og specielt for medarbejderne, fordi vi har oplevet en hård tid rent økonomisk. Ken Hendricks er en meget karismatisk mand med et meget usædvanligt forretningstalent. Min fornemmelse er, at han har set et stort potentiale i det tidligere Roug - et potentiale, vi ikke har været i stand til at udnytte til fulde, siger Jeff Lauritzen.

Jeff Lauritzen påpeger, at Roug altid har været kendt for at levere håndværk af høj kvalitet, og at netop dét er grunden til, at det amerikanske selskab har valgt at overtage Rougs aktiviteter.

- Det har været meget vigtigt for vores nye ejere, fordi høj kvalitet er en afgørende værdi for alle de aktiviteter, som Hendricks-gruppen beskæftiger sig med - og som vi nu altså er en del af, siger Jeff Lauritzen.

Kilde: Vindmølleindustrien / http://www.windpower.org

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084