23948sdkhjf

Danfoss køber opfinderselskab

[i]Danfoss har nu opkøbt de sidste aktier i Convec A/S, og dermed er der gennemført eet skoleeksempel på samarbejde mellem venturefolk, opfinder og etableret industri.[/i]
Efter 15 måneders medejerskab har Danfoss købt alle aktierne i Convec A/S. Danfoss' koncernchef Jørgen Mads Clausen betegner det overfor JyllandsPosten som et mønstereksempel på godt samarbejde mellem opfinder, venturefolk og den etablerede industri.

Convec-systemet er et system til opvarmning og komfortkøling af bygninger, og det passer perfekt ind i de forretningsområder, som Danfoss allerede har etableret sig på. Systemet er opfundet af Ole Hansen, der i 2003 manglede kapital til at færdigudvikle og markedsføre sin idé. Derfor gik Vækstfonden og Danfoss ind som aktionærer samtidig med, at Convec blev omdannet fra et anpartsselskab til et aktieselskab.

- Convec er et godt eksempel på, hvordan en stor industrivirksomhed som Danfoss i samarbejde med en entreprenør og opfinder, venturekapital og knowhow fra fonde som CAT og Vækstfonden kan være med til, at gode ideer bliver til en ny lovende virksomhed med et stort vækstpotentiale. Convec-ideen er nu så færdigudviklet, at vi står over for en bred markedsføring gennem Danfoss' globale salgsorganisation, siger Jørgen Mads Clausen til JyllandsPosten.

Både Ole Hansen og Convecs direktør Lars Hallgreen fortsætter i selskabet, selv om det kommer ind under den sønderjyske virksomheds vinger. Danfoss ejer 97 pct. af aktierne, og der er indgået aftale om overtagelse af de resterende 3 pct. i løbet af efteråret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078