23948sdkhjf

Ekstraarbejde til MAN Diesel

En kæmpeordre til MAN Diesels tyske afdeling udskyder lukningen af motorproduktionen i Frederikshavn.
MAN Diesels fabrik i tyske Augsburg har hentet en gigantisk ordre på levering af 120 motorer til en brasiliansk kunde.

Og når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen – den store ordre betyder, at fabrikken i Augsburg slet ikke kan følge med, og derfor får man i Frederikshavn lov at færdiggøre en ordre på 17 dieselmotorer, som ellers skulle være sendt til Tyskland.

- Vi regner med, at det giver arbejde til omkring 40 mand i tre til fem måneder, udtaler sitemanager Poul Knudsgaard til TV Nord.

Den markante ordre betyder dog ikke, at MAN Diesel har ændret på sin beslutning om at lukke motorproduktionen i Frederikshavn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093