23948sdkhjf

CDLight bliver Gold Partner hos Autodesk

Autodesk har udnævnt den danske software- og konsulentvirksomhed CDLight til Gold Partner. Med udnævnelsen anerkendes det højeste service- og vidensniveau, der kan opnås.
Nært samarbejde og en god forståelse for kundernes behov og udviklingsmuligheder har ført til, at CDLight netop er blevet udnævnt til Gold Partner hos Autodesk.

- Det er en anerkendelse, vi er stolte af, og det giver os mod på at sætte endnu mere fokus på service og support i en tid, hvor mange af vores kunder er udfordret af lavkonjunkturen. Vi ønsker at opretholde en dyb, industri-specifik viden om vores kunders forretning og de udfordringer, de står overfor. Med udnævnelsen til Gold Partner har vi fået endnu et klap på skulderen og en anerkendelse af vores dybe engagement de seneste år, hvor vi også er blevet kåret som gazellevirksomhed i 2006, 2007, 2008 og 2009, siger direktør i CDLight Leif Jessen Hansen.

Hurtigere produktudvikling
CDLight forsyner en lang række brancher med Autodesk-software, og fælles for dem alle er, at de søger en konkurrencemæssig fordel i at kunne opbygge eksakte modeller og digitale prototyper - hurtigt og effektivt. Dermed kan flere led springes over i produktudvikling, og der bliver kort fra idé til det endelige produkt.

- Vi er den eneste Autodesk-forhandler, der har valgt at fokusere benhårdt på software til den mekaniske industri. Dette fokus gør vore konsulentydelser unikke, når det drejer sig om rådgivning, sparring, implementering og undervisning i programmer som Inventor, AutoCAD Electrical og Vault, fortæller Leif Jessen Hansen.

Udnævnelsen til Autodesk Gold partner dækker over området manufactoring (MFG) - konstruktion og produktion. Autodesks partnerprogram omfatter tre niveauer: guld, sølv og bronze. Hvert niveau er et udtryk for det tekniske serviceniveau, som Autodesks samarbejdspartnere forventes at kunne levere samt for den specifikke viden om markedet og branchen, de forventes at have.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078