23948sdkhjf

Morsø Jernstøberi bløder

Brexit har sendt jernstøberiet i kæmpe minus.

Et minus på 14,3 mio. kr. efter skat viser Morsø Jernstøberis årsresultat for 2016.

Der er tale om et markant fald sammenlignet med tidligere år, idet virksomheden året forinden præsterede et plus på cirka 0,5 mio. kr. Faldet kan Morsø Jernstøberi takke de engelske forbrugere for.

- Vi synes ikke, at resultatet er særligt tilfredsstillende. Men vi mærkede et kraftigt og voldsomt fald i omsætningen på det engelske marked lige efter Brexit-afstemningen, forklarer Peter Normann Nielsen, administrerende direktør for Morsø Jernstøberi siden august sidste år, om den negative vækst.

- Faldet kom så hurtigt og overraskende, at vi ikke kunne nå at reagere på det med hensyn til årsregnskabet for 2016, uddyber han.

Det engelske marked hører sammen med det danske til Morsø Jernstøberis vigtigste. Hvor stor en del af minusset, det engelske marked tegner sig for, vil Peter Normann Nielsen af konkurrencehensyn ikke oplyse. Men han lader forstå, at der er tale om en anseelig sum.

- Det har også indflydelse på årsresultatet, at vi i anden halvdel af 2016 satte gang i strategiske udviklingsprojekter, siger jernstøberiets direktør.

Direktøren understreger, at der ikke er planer om fyringer i virksomheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.905