Her er Danmarks nye pansrede patruljekøretøjer
Danmarks nye pansrede patruljekøretøjer bliver Eagle 5 fra schweiziske General Dynamics European Land Systems - Mowag.
Forsvarsministeriet har netop betinget godkendt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) indstilling om typevalg af nye pansrede patruljekøretøjer (PPK). Det fremgår af en pressemeddelelse fra FMI.
De - i udgangspunktet - 36 styk PPK af model Eagle 5 ventes leveret i fra andet kvartal 2018 til april 2019.
Den samlede kontrakt omfatter også en systemhusaftale med en løbetid på 15 år, der skal understøtte driften af systemerne med henblik på reservedele, tilbehør og service og support nationalt og ved indsættelse af køretøjerne internationalt. Systemhusaftalen kan forlænges i op til to perioder af fem år – i alt 25 år.
Den samlede kontraktsum er kommercielt fortrolig.
Leverandøren forpligtes til industrisamarbejde på 100 procent af kontraktbeløbet.
Der er tale om en betinget godkendelse under forudsætning af at Finansudvalget godkender indstilling om aktstykke.
Udbudsproces Force Protection Europe Limited (General Dynamics Force Protection Europe) – Ocelot General Dynamics European Land System Mowag – Eagle 5 Nexter Systems – Aravis Oshkosh Defence LLC. – M-ATV & L-ATV Otokar Otomotİv Ve Savunma Sanayİ – Cobra & Cobra 2 Efterfølgende trak både Nexter Systems og Otokar sig, mens Oshkosh Defence udgik af konkurrencen. Verifikationstesten bestod af afprøvningen på køretøjet, hvor kandidaterne skulle opfylde cirka 100 evalueringskrav. |