23948sdkhjf

Metal hilser regeringens strukturudspil velkomment

Regeringens udspil fra i går tages positivt imod af Dansk Metal
Dansk Metal hilser regeringens udspil om at nedlægge amterne, om statslig styring af planlægning, ungdomsuddannelserne, den kollektive trafik, beskæftigelsesindsatsen og skatteligningen, om digitalisering af den offentlige forvaltning og om at give kommunerne frist til nytår til at samle sig i større enheder med mindst 30.000 borgere, velkomment.

- Det er fornuftigt, at regeringen vil forenkle den offentlige forvaltning til to skatteudskrivende led med en stærkere overordnet styring fra staten, siger forbundsformand Thorkild E. Jensen.

- Således er det klogt af regeringen at foreslå, at gymnasier bliver selvejende med statsligt styret indhold på linje med den måde, hvorpå erhvervsskolerne fungerer. Det sikrer det bedste grundlag for, at de unge kan vælge på lige fod mellem alle ungdomsuddannelser, siger han.

- Metal kan støtte et sammentænkt beskæftigelsessystem med én lokal indgang og statslig styring under aktiv medvirken fra arbejdsmarkedets parter på alle niveauer, siger han.

Metalformanden fremhæver, at "det er vigtigt, at så stor en reform gennemføres med bred politisk enighed hen over midten i dansk politik. Den må ikke gennemføres med et snævert flertal". Reformen af den offentlige sektor må tage udgangspunkt i, at moderne kommunikationsmidler som e-mail, internet og mobiltelefon ændrer behovet for geografisk nærhed.

Thorkild E. Jensen gør opmærksom på, at hovedstadsområdet også omfatter Roskilde og Køge. Det skal man være opmærksom på, når Hovedstadsområdets Kollektive Trafik Råd skal etableres.

Kilde: Dansk Metal

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063