23948sdkhjf

NKT klar til ny vækst i 2010

Helt som ventet faldt omsætningen hos NKT i 2009. Specielt udviklingen i Kina kommer dog til at give ny vækst i 2010.
NKT’s omsætning faldt til 11,7 mia. kr. svarende til en organisk vækst på -10 %. Tilbagegangen var størst i Nilfisk-Advance, som gik tilbage med 13 %, Photonics Group gik tilbage med 8 %, NKT Cables med 7 %, mens det delvist ejede NKT Flexibles havde en organisk omsætningstilbagegang på 6 %.

Koncernens operationelle driftsresultat (EBITDA) blev 935 mio. kr., hvilket indfrier de senest offentliggjorte forventninger og svarer til en EBITDA-margin på 9,4 % i forhold til 11,6 % i 2008. Resultat før skat blev et overskud på 291 mio. kr. mod et plus på 592 mio. kr. i 2008.

Indfriede forventningerne
- NKT indfriede til fulde resultatforventningerne til 2009, men det blev et udfordrende år for samtlige NKT’s forretningsområder. De gennemførte strukturelle og strategiske initiativer ruster NKT koncernen til at udnytte de strategiske og markedsmæssige muligheder, som opstår i 2010 og årene fremover, siger Michael Hedegaard Lyng, koncerndirektør, CFO.

For 2010 forventes en organisk omsætningsvækst på 6-10 % i forhold til 2009. Indtjening før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) forventes at ligge på 1 mia. kr. eksklusive omkostninger til strukturelle initiativer i niveauet 75 mio. kr.

- 2010 bliver fortsat et udfordrende år. Makroøkonomisk forudsiges vækst i Asien, herunder specielt i Kina, mens Europa og USA må forberede sig på moderat optimisme. Når mulighederne for vækst vender tilbage, er vi parat til at udnytte det og realisere NKT’s indtjeningspotentiale – til gavn for vores aktionærer, siger Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136