23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A.P. Møller-Mærsk
Nikolaj Jessen-Klixbüll, 37 år, Kastrup, er udnævnt til director i A.P. Møller-Mærsk.

Frederik Smidth, 46 år, er udnævnt til vice president, chief technical officer i Maersk Drilling, A.P. Møller - Mærsk.

Ataggas.dk ApS
Bjørn Nielsen er udtrådt af bestyrelsen for Ataggas.dk

Ataggas.dk sælger gaskedler og –beholdere

Global Wind Power A/S
Nicolai Mallet, advokat (H) LL.M, partner i Advokataktieselskabet Horten, er indtrådt som medlem af bestyrelsen. Michael Ariel Nielsen er udtrådt af bestyrelsen.

Migatronic
Migatronic A/S har besluttet at udnævne økonomidirektør Niels Jørn Jakobsen til medlem af Migatronics direktion med virkning fra 1. maj 2010.

Direktionen vil herefter bestå af administrerende direktør Peter Roed samt koncernøkonomidirektør Niels Jørn Jakobsen.

Migatronic fremstiller svejsemaskiner.

Rambøll Danmark
Rambøll har udnævnt tidligere økonomidirektør Bo Pedersen (40) til direktør for den nye fælles business support-organisation for Rambøll Danmark, Rambøll Tele, Rambøll Olie & Gas, Rambøll Energi, Rambøll Management Consulting og Rambøll Informatik. Den nye fælles enhed skal som shared service centre understøtte forretningsenhederne inden for økonomi, intern IT, HR, jura, kommunikation og facility management.

Bo Pedersen har været i Rambøll siden 1999, de sidste tre år som økonomidirektør for Rambøll Danmark.

Seelen A/S
Ole Bundgaard, økonomidirektør i Seelen A/S er udtrådt af bestyrelsen. Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i Norhaven Holding A/S er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Serman & Tipsmark A/S
Torben Thyregod, direktør i Torben Thyregod Holding ApS, er udtrådt af bestyrelsen. Flemming Glamann er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Serman & Tipsmark fremstiller hydraulikblokke, cylindre og drejede pakninger.

Tikkurila Danmark A/S
Kurt Villhelm Frederiksson, Sverige, er udtrådt af bestyrelsen. Eva Maria Falck, Sverige, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Vola
Johannes Sangbjerg er udnævnt til økonomidirektør, mens Birthe Tofting er udnævnt til International salgs- og marketingdirektør - med ansvar for salg, marketing og organisationsudvikling i VOLA koncernens syv datterselskaber.

Vola fremstiller armaturer.

Århus Maskinmesterskole
Århus Maskinmesterskole har ansat endnu en prorektor, den 42-årige Jesper Kofoed, der blandt andet får ansvaret for at videreudvikle samarbejdet med skolens samarbejdspartnere i erhvervslivet på land og i de maritime brancher.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098