23948sdkhjf

Skykon etablerer produktion på Lindø

Skykon Offshore A/S har netop investeret et trecifret millionbeløb i etablering af produktionsfaciliteter på Lindø. Investeringen skaber 200 nye arbejdspladser.
Skykon Offshore A/S, et datterselskab af Skykon A/S, og Lindø Industripark har fredag indgået lejeaftale om 100.000 kvadratmeter areal svarende til ca. 10 % af industriparkens totale rådighedsareal.

Det udlejede område omfatter dele af de oprindelige værftsfaciliteter og en række bygninger til administration, værksted og malehal m.v. til produktion af fundamenter til havvindmøller, og overtagelse sker allerede i dette efterår.

- Vores faciliteter er et utroligt godt match til Skykon Offshore A/S, og vi er rigtig glade for, at vi har fået denne lejeaftale på plads. Vi har med aftalen taget endnu et væsentligt skridt for industriparken og samtidig sikret fortsættelse af omfattende produktion på Lindø, og det har været af højeste prioritet for os, udtaler divisionsdirektør Michael Nymark Hansen, Lindø Industripark.

Trecifret millionbeløb bag aftalen
Skykon Offshore A/S investerer et trecifret millionbeløb i udvidelsen på Lindø og etablerer dermed endnu en base for virksomhedens hastige og ambitiøse vækst inden for produktion af fundamenter til havvindmøller.

- Som bekendt har vi længe haft et godt øje til Lindø med henblik på produktionsfaciliteter til havvindmøller. Lindø kan byde på særdeles attraktive produktionsforhold og kompetente medarbejdere, og vi planlægger en opstart med mere end 200 nye arbejdspladser, siger administrerende direktør Jesper Øhlenschlæger, Skykon A/S og fortsætter:

- Med indgåelse af denne aftale udvider vi vores produktion betragteligt og etablerer os dermed solidt på markedet som producent af fundamenter til havvindmøller. Lindøs centrale placering i forhold til projekter både i Nordsøen og Østersøen har desuden været en væsentlig faktor for vores beslutning.

Klar til udskibning i 2011
Aftalen er langsigtet og løber i minimum 10 år. Skykon Offshore A/S foretager indledningsvis ombygninger og vil i første kvartal 2011 være klar til udskibning af de første fundamenter fra Lindø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094