23948sdkhjf

Volvo køber Nissan Diesel

Svenske Volvo har fuldført købet af Nissan Diesel. Volvo ejede i forvejen 19 % af aktierne i Nissan Diesel og har nu øget denne andel til 96 %.
Da godkendelsesperioden for Volvos overtagelse af Nissan Diesel udløb i går, havde den svenske bilfabrikant overtaget ca. 96 % af aktierne. Dermed kan Volvo tvangsindløse de resterende aktier og dermed få afnoteret virksomheden fra børsen i Tokyo. Volvo meddeler, at tvangsindløsningen vil ske inden 20. september 2007.

- Det er glædeligt, at vi har fået så stor en accept-rate, siger Volvos administrerende direktør Leif Johansson.

- Vi spår et stort, gensidigt udbytte for både Volvo Group og Nissan Diesel på baggrund af denne handel, og det er glædeligt, at ejerne af Nissan Diesel deler denne opfattelse, tilføjer Leif Johansson.

Den samlede pris for overtagelsen er ifølge Volvo 7,4 mia. svenske kroner. Opkøbet kræver godkendelse fra de amerikanske og sydafrikanske konkurrencemyndigheder. Førstnævnte har godkendt aftalen, og sidstnævnte forventes at godkende aftalen i maj.

Kilde: Volvo - http://www.volvo.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093